Juniormesterlære – også en opgave for UU Aalborg

Af Karsten Lynge Simonsen, formand Aalborg Lærerforening
Fra august 2025 skal kommunerne tilbyde juniormesterlære til elever i 8. og 9. klasse. Her kan eleverne blive tilknyttet en virksomhed eller et praktiske undervisningsforløb på en institution for erhvervsrettet uddannelse, FGU-institution eller evt. i den kommunale ungdomsskole i 1-2 dage om ugen.
Juniormesterlære er en del af Folkeskolens Kvalitetsprogram, som blev vedtaget i december 2024. En vigtig, spændende og meningsfuld opgave, som sandsynligvis vil pålægge de involverede lærere en række koordinerende og administrative opgave, som de hverken er klædt på til eller har erfaring med. En opgave som vil "stjæle" tid fra de lærerfaglige opgaver, medmindre man lokalt i Aalborg beslutter, at andre end lærere kan hjælpe med at løse denne opgave.
Med opgaven kommer der ressourcer. I aftalen tilføres der 190 mio. kr. til Juniormesterlæreindsatsen, og i Aalborg udgør disse midler ca. 6,8 mio. kr.
For det første vil indsatsen med Juniormesterlære ramme skolerne som en meningsfuld opgave, men den vil sandsynligvis også blive oplevet som en kompleks, svær og stor ekstraopgave. En opgave som umiddelbart ligger udenfor lærernes normale arbejdsfelt. Der er mange ting i opgaven, som vil komme til at fylde, og som vil kræve en særlig indsigt og indsats. Der skal tages højde for ny skemalægning, tilsyn med kvaliteten i tilbuddet, koordinering, etablering og opfølgning.
I lovteksten beskrives følgende ansvarsområder:
”Tilmelding, deltagelse og framelding, tilrettelæggelse af undervisningen, undervisningens indhold, krav til indhold i og tilrettelæggelsen af praktik og praktiske undervisningsforløb, krav til praktikstedet, erstatning ved tilskadekomst, erstatning for person- og tingsskade, indgåelse af aftaler mellem elever, deres forældre og virksomheder om praktik, indgåelse af overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og uddannelsesinstitutioner om praktiske undervisningsforløb samt om afsluttende evalueringssamtal”.
Ikke just lærerfaglige opgaver.
Dertil kommer vejledning af personalet på praktikstedet i hele det pædagogiske og personlige arbejde med de unge, som også er af vigtig betydning for indsatsen.

Skal denne indsats og midlerne smøres bredt ud og lægges oven i lærernes øvrige opgaver, eller bør man hellere skele til en fælles kommunal indsats med denne ordning?
Karsten Lynge Simonsen
Formand i Aalborg Lærerforening
Jeg synes, at politikerne i Børne- og Undervisningsudvalget i Aalborg med fordel kan overveje, om der ikke bør tilføres midler og opgaver til Ungdommens Uddannelsesvejledning, så de kan løfte en stor del af den kommunale opgave med etablering og drift af juniormesterlæreren. For at højne kvaliteten, styrke samarbejdet på tværs, lette arbejdsbyrden på skolerne - til gavn for de unge.
På den måde bringes UU’s særlige ekspertise i spil, og der åbnes op for en fokuseret indsats. Midlerne vil ikke række langt ude på overbygningsskolerne og vil nok aldrig stå mål med opgavens indhold.
UU vil kunne tilbyde et fokuseret og specialiseret arbejde med:
- At opbygge en kommunal praktikbank i samarbejde med andre kommunale, frivillige og private aktører (ex. jobcenteret der har tæt kontakt til virksomheder og som UU allerede samarbejder tæt med og er en del af)
- At sikre at relevante ansatte på praktikpladserne hjælpes på vej og klædes på til opgaven både administrativt og pædagogisk
- At sikre at praktikpladserne udvælger en lokal koordinator og kontaktperson
- At sikre opfølgningen med indsatsen og understøtte fokus på kvaliteten i indsatsen
- At arbejde langsigtet og helhedsorienteret med netop denne gruppe af unge
- At indgå overenskomster med virksomheder og uddannelsesinstitutioner
- At godkende praktikaftaler indgået mellem virksomheder, elever og skoler
- At føre et skærpet tilsyn med elevernes læring på arbejdspladsen og skriftliggøre denne
- At sikre en progression med overblik og indsigt i fremtidens uddannelsesmuligheder for den unge
I dette LINK fremkommer de Centrale midler til juniormesterlæren.