Der er sparet mere end nok på skolerne i denne byrådsperiode
Skrevet af Karsten Lynge Simonsen
Budgetforhandlinger og et kommende kommunalvalg giver ekstra energi til samtalen om folkeskolens økonomi - men hvad er op og ned?
De sidste tre måneder har jeg hørt mange udsagn om besparelser og investeringer i folkeskolerne i Aalborg:
- ”Folkeskolerne er blevet besparet hvert eneste år"
- ”Vi har investeret i folkeskolerne i byrådsperioden”
- ”Staten sender jo også penge"
- "Måske redder økonomiaftalen besparelserne"
I Aalborg Lærerforening valgte vi derfor at grave dybt og gennemgå budgetbeslutningerne for de sidste tre budgetår.
Vi ville vide, hvad der var op og ned.
Vores fokus var at stille skarpt på de penge, som byrådet har sparet lokalt, holdt op mod midler som tildeles fra staten, og så har vi været særlig optaget af, hvilke besparelser der rammer klasselokalerne i form af færre ressourcer tæt på eleverne og deraf afledte serviceforringelser.

Gennemføres besparelserne som de er foreslået, vil klasselokalerne blive ramt af yderligere besparelser svarende til 11 mio. kr. i almenskolerne og 13 mio.kr. i specialskolerne. Det er den gale vej!
Karsten Lynge Simonsen
Formand Aalborg Lærerforening
Besparelser i Børn og Unge og Skoleafdelingen - 2022-2025
I Børn og unge er der allerede etableret kommunale besparelser for 130 mio.kr. De 89 mio.kr hentes i skoleafdelingen.
Der er dog også tilført midler gennem Lov og Cirkulær og andre teknikaliteter. Det beløb løber samlet op i 95 mio.kr.
Af disse midler er der tilført 5 mio. kr. til skoleafdelingen til at finansiere klasseloft i børnehaveklassen.
Resten er gået til PPR og til at finansiere storebededag mens den største del er gået til minimumsnormeringer (72 mio.kr.).
Det efterlader en samlet reel besparelse i Børn og unge på 35 mio. kr. i de tre budgetaftaler.
Hvis forslagene i budgetmaterialet gennemføres, ender Børn og Unge med en samlet besparelse for perioden 2022-2026 på 150 mio. kr., hvoraf skoleafdelingen rammes af besparelser på hele 109 mio. kr.
Besparelser i folkeskolen og i klasselokalet - 2022-2025
Når vi kigger på besparelser, som har ramt helt ude i klasselokalet, må vi konkludere, at politikerne har gjort deres bedste for at minimere dem - men besparelser er der gennemført.
Overordnet kan man sige, at ud af besparelser for 89 mio.kr. i skoleafdelingen, rammer de 23 mio. kr. direkte ind i serviceniveauet tæt på eleverne.
Det er fordelt på 19 mio.kr i almenområdet og 4 mio.kr. på specialområdet. Der er dog tilført 5 mio. kr. til at udmønte klasseloft i børnehaveklassen, så den tekniske besparelse helt ud i klasselokalerne ender på 18 mio. kr. i tre budgetaftaler.
Budget 2026
Forslagene til at håndtere udgiftspresset i kommende budget gør ondt. Den direkte påvirkning af serviceniveauet i klasselokalerne, hvis forslagene gennemføres, vil over fire budgetaftaler løbe op i en besparelse på 25 mio. kr. i almenområdet og 16 mio. kr. på specialområdet.
Den helt forkerte vej
Der er flere elementer i besparelserne som er dybt problematiske.
Specialskolerne har planlagt dette skoleår med serviceforringelser svarende til 5 pct. i takstreduktion for at håndtere udgiftspresset frem mod næste budget.
I forslagene til budgetmaterialet nævnes bl.a., at dette kan øges til 10 pct. i takstbesparelse, så der fra skoleåret 24/25 til 26/27 er sparet 12 mio. på specialskolerne.
Det er simpelthen for voldsomt. Eleverne i specialskolerne er blandt kommunens mest sårbare elevere.
Byrådet bør i min optik konkludere, at udfordringen med stigende behov for specialskoletilbud for særligt sårbare elever er et fælles anliggende for hele byen og byrådet.
Derfor bør finansieringsløsningen findes i råderummet fra økonomiaftalen.
Yderligere foreslår udvalget, at der spares 11 mio.kr på almenområdet gennem lokal finansiering af specialundervisningstilbud (ex. fokusklasser) og inddragelse af midler, som er tildelt fra staten til anvendelse i implementeringen af Folkeskolens Kvalitetsprogram.
I forhold til almenområdet bør man huske efterslæbet fra etablering af timebanken, som skabte en besparelse på ca. 13 mio.kr. for indeværende skoleår.
Det er den helt forkerte vej, og det er ude at trit med politikernes bemærkninger om at holde hånden under eller sågar styrke almenområdet. Der er store opgaver med folkeskolens kvalitetsprogram, opbremsning af segregering og andre forandringer, så derfor bør der investeres i almen samtidig med at man freder de kommunedækkende specialtilbud.
Skulle interesserede have spørgsmål til tallene, kan jeg kontaktes på tlf. nr. 26718121