Aalborg Lærerforening - en del af Danmarks Lærerforening

Tillidsrepræsentant

Tillidsrepræsentanterne i Aalborg Lærerforening er et vigtigt bindeled mellem medlemmerne, kredsen og Danmarks Lærerforening.

TR Samtale SYD

Her kan du finde information om tillidsrepræsentantens opgaver, samarbejdet med kredsen, link til viden om valg af tillidsrepræsentanter samt deres vilkår.

 

Din tillidsrepræsentant har opgaver, som skal løses både for din arbejdsgiver, for Aalborg Lærerforening samt Danmarks Lærerforening.

 

Det er tillidsrepræsentantens pligt (overfor organisation og arbejdsgiver) at gøre sit bedste for at fremme og vedligeholde rolige og gode arbejdsforhold. En tilsvarende pligt påhviler arbejdsgiverens ledelse og dennes repræsentanter.

 

Tillidsrepræsentanten fungerer som talsmand for de medarbejdere tillidsrepræsentanten er valgt iblandt og kan som sådan forelægge forslag, henstillinger og kritik fra medarbejderne samt optage forhandlinger med ledelsen om lokale spørgsmål.

 

Som tillidsrepræsentant er man særligt ansvarlig for at vejlede og rådgive kollegerne samt sikre politikformidling og videregivelse af information til og fra medlemmerne. Det kan være rådgivning om løn, frihed, arbejdsforhold og arbejdsvilkår. Tillidsrepræsentanten henviser ofte medlemmer videre til vores konsulenter, når sagerne har en særlig karakter.

 

I Aalborg Lærerforening ønsker vi at tillidsrepræsentanten samarbejder med arbejdsmiljørepræsentanten, da disse to tillidsposter har væsentlige snitflader.

 

Tillidsrepræsentanten er leder af den lokale Faglig Klub på arbejdspladsen. Her afholdes der møder i større eller mindre grupper, men Faglig Klub er også andet end et mødefora. Det er fællesskabet for medlemmerne og finder sin egen form på arbejdspladsen.

 

Tillidsrepræsentanten er født medlem af MED-systemet på folkeskoleområdet. På andre områder kan tillidsrepræsentanten eventuelt være en del af samarbejdssystemer på arbejdspladsen.

 

I Aalborg Lærerforening har vi udarbejdet et dokument (Velkommen som TR), som initierer en forventningsafstemning om opgaver, ansvar og fagpolitisk tilgang til konstruktive forhandlinger og inddragelse af medlemmernes stemme. Så er du nysgerrig på dette kan du kontakte vores formand.

Groen Bog Groen Baggrund

Valg af tillidsrepræsentant

Det er de medlemsberettigede på den enkelte arbejdsplads, der vælger tillidsrepræsentanten