Generalforsamling 2026
Indkaldelse til generalforsamling
Indkaldelse til generalforsamling torsdag den 19. marts 2026 kl. 16.00
Aalborg Lærerforening afholder ordinær generalforsamling:
- Torsdag den 19. marts 2026
- Starttidspunkt: 16.00
- UCN, Læreruddannelsen, Mylius Erichsens Vej 131.
Der vil være kaffe/te/vand fra kl. 15.00.
Materiale til Generalforsamlingen kan du finde her KLIK HER
Medlemmer vil inden generalforsamlingen få en e-mail med tilmelding til spisningen efter generalforsamlingen. Seneste tilmelding til spisning er torsdag d. 12. marts.
På generalforsamlingen er der valg til kredsformand, næstformand, kredsstyrelse, suppleanter samt kongresdelegerede.
Formand, næstformand og den nuværende kredsstyrelse genopstiller.
Her på hjemmesiden vil vi løbende offentliggøre materiale/omtale af de kandidater, der stiller op til de forskellige valg.
Hvis man ønsker at få materiale mm. lagt på hjemmesiden, eller blot offentliggøre sit kandidatur i den endelige dagsorden skal det være Aalborg Lærerforening i hænde senest torsdag den 5. marts 2026.
Det er muligt at stille op på selve generalforsamlingen.
Er du nysgerrig på arbejdet i kredsstyrelsen kan du læse mere her - KLIK HER,
Hvis du har spørgsmål mm. er du velkommen til at kontakte Aalborg Lærerforenings formand, Karsten Lynge Simonsen på e-mail klsi@dlf.org eller på telefon 26718121.
Vi håber på at se rigtig mange af jer på vores generalforsamling.