Slut med understøttende undervisning

Med det nye kvalitetsprogram for folkeskolen, som træder i kraft næste skoleår, har politikerne på Christiansborg besluttet, at det er slut med understøttende undervisning, og at de målrettede faglige undervisningsindsatser skal have et større fokus. Man vil samtidig løfte kvaliteten af undervisningen. Dermed ændres opgaveporteføljen i folkeskolen, og det bør have betydning for antallet af lærere. 

Understøttende undervisning og 2014 

Med folkeskolereformen fra 2014 blev understøttende undervisning indført som begreb i lovgivningen og i skolernes dagligdag. Det kom samtidig med lovindgrebet i forhold til lockouten af lærerne, og det medførte en lovregulering af lærernes vilkår til mere undervisning og mindre forberedelse pr. lærere og færre lærere til opgaverne. Det medførte en nedgang i lærerstillinger, som blev erstattet med pædagoger. I Aalborg taler vi om flere hundrede stillinger, der over tid blev vekslet.

Folkeskolens kvalitetsprogram uden understøttende undervisning 

Folkeskolens kvalitetsprogram træder i kraft til august 2025. Her har politikerne på Christiansborg besluttet, at understøttende undervisning ikke er vejen frem mere. De vil hellere anvende ressourcer på mere målrettede indsatser med fokus på faglig udvikling i fagene samt faglig, social og personlig trivsel. Det hylder jeg. Da understøttende undervisning blev indført i 2014, blev opgaven og ressourcerne tildelt til både lærere og pædagoger. Nu fjernes begrebet og ressourcerne skal bruges i en timebank. Det betyder, at opgaveporteføljen for de lovpligtige timer i folkeskolen ændrer karakter. Det kalder også på en politisk og lokal prioritering i forhold til ansvaret for og udførelserne af opgaverne. Med andre ord.

Timebank med opgaver og lokale muligheder 

Ressourcerne fra den understøttende undervisning glider over i en timebank, som har følgende SKAL- og KAN-opgaver:  

I Aalborg har politikerne i Børne- og Undervisningsudvalget foreslået, at man lokalt beslutter, præcist hvor meget man vil forkorte skoledagen, og hvordan man vil bringe de kapitaliserede ressourcer fra Timebanken i spil. De fleste skoler har allerede forkortet skoledagen fuldt ud eller næsten, og de har bragt ressourcerne i spil til flere lærere og pædagoger i undervisningen eller måske til at finansiere udvidet åbningstid i DUS. Her har man ikke et endeligt billede af, hvordan det præcist er udmøntet. Med timebanken får den lokale ledelse større mulighed for at overveje indsatserne, som er beskrevet i timebanken, og det er også positivt. 

Forslag til timebankens opbygning og finansiering i Aalborg 

I Aalborg foreslår Børne og Undervisningsudvalget at bygge timebanken op af ressourcerne fra understøttende undervisning, holdtimer og pædagoger i undervisningen. Det betyder, at man efter nogle mellemregninger udvider ressourcerne fra at have 103 mio. kr. til at have 121 mio. kr. Desværre har politikerne dog valgt at allokere midler fra timebanken til DUS, hvilket beskrives i afsnittet nedenstående. Samtidig foreslår, udvalget at lade timebanken være ventilen for regulering af timepriser for de ansatte lærere, bh.kl.ledere, pædagoger, medhjælpere mv. Det sidstnævnte giver god mening og stabilitet, da timepriser og reguleringer i ressourcer skifter fra år til år og mellem faggrupper. 

Finansieringen af timebanken fordelt på faggrupper i timetal kan synliggøres ved udregning som nedenstående med afsæt i ressourcetildelingen for skoleåret 24/25; 

Forlods finansiering med lidt skyklapper på 

Udvalget foreslår at tildele 5 mio. kr. fra timebanken til øget åbningstid i DUS uden at vide, om der er et underbygget behov. Så med en slags skyklapper på. Man kender simpelthen ikke den reelle lokale udmøntning af tidligere mulighed for at forkorte skoledagen samt dennes ressourceforbrug. Så hvis skolerne har forkortet skoledagen maksimalt, og der er allokeret de nødvendige ressourcer for at opretholde kvalitet for de fremmødte børn, betyder dette, at man fjerner 5 mio. kr. fra den lovbundne undervisning til fritidstilbud for dem, der benytter dette. Den store forskel på DUS og undervisning er, at der er mødepligt og derfor fuldt fremmøde i undervisningen, mens DUS er et fritidstilbud, hvor tilmeldte børn kan møde op. Der er nok ikke mange, der møder op 100 pct af åbningstiden, og de tal er ikke tilgængelige som general data. Men hvor mange af de tilmeldte børn bruger morgen-DUS i hele åbningstiden? Hvor mange af de tilmeldte børn bruger eftermiddags-DUS i den fulde åbningstid?....og hver dag? Det er simpelthen nødvendige tal at have på bordet, når man taler om normering, og hvis man foreslår at allokere penge fra særlige undervisningsindsatser til fritidsdelen. Hvis prioriteringen af midler lå lokalt på skolerne hos lederen og bestyrelsen, kunne lokale behov tilgodeses bedre. Dermed ikke sagt, at DUS-ressourcer skal finansiere undervisning, da der er forældrebetalt, men der er heller ingen grund til den anden vej - og den lokale ledelse kender behov og finansiering. 

Fornuftigt forslag men meget lav lærerandel i Aalborg og 18 stillinger forsvinder 

Overordnet kan vi godt se fornuften i udvalgets forslag. Opbygningen giver god mening, men den nuværende form sikrer desværre ikke, at lærerandelen i Aalborgs folkeskoler vokser. I Aalborg er man helt nede på en lærerandel på 64 pct.

Da landsgennemsnittet for lærerandel ligger på 72 pct., mener vi, at dette skal have en særlig opmærksomhed fra skolens ledelse samt politikerne.  

Måske er tiden til at skille tingene lidt ad? 

I det nye kvalitetsprogram for folkeskolen er der en meget tydelig intention med at styrke undervisningsindsatser og lave dem meget mere målrettet og agile. Man udfaser den understøttende undervisning fuldstændig for at sætte fokus på en række SKAL- og KAN-opgaver. 

Størstedelen af disse er lærerfaglige, men der er nogle af KAN-opgaverne der fortsat sagtens kan varetages lige så godt eller bedre med en pædagogfaglighed. Her tænker jeg på sociale trivsels- eller inklusionsindsatser. I Aalborg tildeles der også ressourcer til denne indsats særskilt. Måske er det tid til at gør lidt op med måden man blander tingene sammen på. 

Måske er det nu, at man også politisk skal sende et signal om faglighedernes betydning for de opgaver, der skal løses.